Job

Måske er dette din fremtidige arbejdsplads?

Hos os er du regnskabsansvarlig og har din egen portefølje af kunder. Hver enkelt kunde føler, at du er deres bogholder. Det vil sige tæt kommunikation og samarbejde med dine kunder. Din kontaktperson hos kunden er typisk direktøren/ejeren. Du skal kunne lide at holde mange bolde i luften, da der dagligt skal navigeres mellem kundernes forskellige opgaver og behov. Der vil være vedvarende forandringer i dit arbejde pga. ændrede kundebehov og ind imellem nye kunder, der skal startes op. Vores branche er præget af digitalisering og en stigende bruge af IT. Dette skaber ligeledes forandringer og nyt, du skal sætte dig ind i. Du vil skulle være problemløser for kunden og det er dig, de spørger om hjælp og forventer løsninger fra.

Du får al den opbakning, du har brug for. Men du tager samtidig det fulde ansvar for dine kunder. Fagligt skal der løbende læses op på ændringer i regler og love, så vi er up-to-date inden for bl.a. moms og løn. Kernen i vores arbejde er stadig bogholderi, som kræver, at du har en passende grundighed og systematik i dit arbejde. I forlængelse af det, skal du kunne holde et fokus i en travl hverdag, så vi får leveret vores ydelser til kunderne. Vi arbejder i regnskabsprogrammet e-conomic. Hvad du mangler på det faglige plan, kan vi lære dig. Det vigtige er, at du har den rette personprofil og har mod på og lyst til sådan et job.

Vi har en flad organisationsstruktur, hvor ledelsen er kendetegnet ved tillid og støtte. Vi går meget op i et godt arbejdsklima, hvor vi hjælper hinanden.  Så overvejer du at skifte job, tager vi gerne en uforpligtende samtale med dig for at se, om vi er et godt match nu eller i en nær fremtid.

Jobansøgning

Regnskabsvirksomheden
Schaumburg | Bendtsen

Vesterløkken 4
8230 Åbyhøj

Lad os kontakte dig.